I foråret 2023 stiftede min familie og jeg bekendskab med et imponerende marokkansk ægtepar, som nærmest har dedikeret deres liv til udsatte og forældreløse børn i Marokko. Parret arbejder begge som lærere/leder på en skole, hvor mange af børnene har haft en svær opvækst, primært fordi de enten har mistet den ene eller begge forældre, og generelt har få ressourcer at gøre godt med.
Børnene bliver forsørget af enten bedsteforældre, søskende, en tante eller blot naboen. Et lille netværk og på mange fronter alle odds i mod sig i forhold til læring og videreudvikling.
Parret satte sig for, at disse børn ikke skulle gå tabt og ville dermed sætte ind med alt hvad de havde for at tilbyde en skolegang og undervisning.
Men midlerne er hurtigt brugt op og det er svært at skaffe nye
Min mand har aktivt kommunikeret med særligt skolelederen og det blev os meget oplagt og naturligt, at støtte et så meningsfuldt projekt.
Vi har støttet privat og uafhængigt, men det ville være skønt hvis vi kunne skaffe flere midler, hvorfor ideen om et fælles projekt blev til.
Det er helt fantastisk, at kunne være en del af noget, der giver så meget mening og gør en så kæmpe forskel.
Vi håber at vi fremover kan være med til at holde skolen i live og bidrage til dannelse og udvikling i fællesskab med jer andre.
Billederne her på siden er taget under vores første besøg på skolen i april 2023.
Det er i forbindelse med EID ul- Fitr, som er den islamiske Eid fest, der afholdes årligt og markerer afslutningen på fastemåneden Ramadan.
Vi donerede her tøj, sko og mad til 32 forældreløse børn.
Jeg ses blandt andet med en 6 årig pige, som jeg fik æren af at overvære den første gave til.
En ubeskrivelig oplevelse og gave at kunne bidrage og det blev starten på vores fælles velgørenheds projekt
Maroskan Foundation.
Det er vigtigt at bemærke, at du som kunde ikke skal gøre noget aktivt for at være en del af Maroskan Foundation.
Vi har valgt, at noget af vores overskud går til projektet og hverken priser eller andet tilpasses efter dette.
Men med jeres hjælp, giver Maroskan Foundation endnu mere mening, og det bliver et fælles større projekt.
På forhånd og af hjertet
TAK
Maroskan er et univers af autentisk interiør, inspireret af marokkansk / skandinavisk stil. Produkterne er fremstillet i Marokko og kendetegnes af de værdier Maroskan gerne vil stå for; bæredygtighed og autenticitet. Der ligger en særlig værdi bag enhver autenticitet, hvorfor vores intention er at inspirere til den ægte stil med originalt fremstillede varer. Varer skabt af et godt håndværk med kærlighed for detaljen og ikke mindst historien bag. Vi tager udgangspunkt i marokkansk/ skandinavisk kultur og natur i vores valg af form, farve og materiale.
© Maroskan – 2025
Vi anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse, markedsføring og analysering af trafik. Ved at klikke “accepter”, giver du samtykke til vores brug af cookies.
Ved særlige tilbud, tips og nyheder sender vi en direkte hilsen til dig som medlem af vores kundeklub.
Du deltager samtidig i konkurrencen om et gavekort på 500 kr.
*Ved tilmelding accepterer du vores betingelser.